Nyheder og informationer

Nyheder

         
   

Kære Laksefisker

 

 

Dansk Laksefond har siden oprettelsen i 1994 indsamlet og uddelt over 1.5 mio. kr. til forbedring af laksefiskenes krav til vandkvalitet, passage og gydemuligheder.

 

Alene fra 2004-2011 er uddelt 836.000 kr. Uddelingerne er gået til en lang række forskellige projekter, herunder blandt andet:

 

1.     Sportsfiskerforeninger på Sjælland til udlægning af gydegrus.

2.     Danmarks Center for Vildlaks, der i Jylland producerer laks og havørred til udsætning i jyske åer.

3.     North Atlantic Salmon Fund, Island, der arbejder internationalt på at forbedre laksens vilkår. 

 

Vores hovedsponsor har de seneste år været Harboe Bryggeri, men bidraget derfra kan ikke dække de ønsker, vi modtager om hjælp. Jeg håber at kunne formå dig til at sende et beløb, stort eller småt, til Dansk Laksefond.

Konto nr. 2191 - 1485624283, Nordea.

 

Alle bidrag vil gå ubeskåret til fordel for laks og havørred, idet Dansk Laksefonds bestyrelse arbejder vederlagsfrit.

 

Se i øvrigt Dansk Laksefonds hjemmeside.

 

www.dansklaksefond.dk

 

   

venlig hilsen

 

Søren Larsen

 --------------------------------------------------------------  

                                                                                             

Ikast den 9. juni 2011

 

PRESSEMEDDELELSE:

 

Onsdag den 8. juni afviklede Ældresagen, Ikast Sportsfiskerforening og Skyggehale Put – Take den traditionelle fiskedag,  for alle ældre og handicappede fra det gamle Ikast Kommune.

Og der blev fisket på livet løs og hygget og fortalt gamle fiskeskrøner af de godt 130 deltagende. Fiskene var ligeså bidevillige som deltagerne var i godt humør. Stort set alle fik flotte ørreder på krogen. Ja, helt op til 16 gode fisk, - og det var endda en ældre pige, som gjorde en helt masse mænd til skamme, da de måtte nøjes med en 2 – 3 stykker hver. HURRA for pigerne.

Sportsfiskerforeningsmedlemmer hjalp med at ordne liner som gik i knuder og ”fuglereder”, samt lidt håndtering til de som havde behov for det.

 

 

En fantastisk flot dag med junivarme og solskin, samvær, kaffe og gode madpakker. Vi har besluttet, at der også næste år skal være en sådan fiskedag, såfremt der kan skaffes midler til det.

 

Tak til sponsorerne som er ”Den grønne Fond”, Den Jyske Sparekasse, Lions Club og Skyggehale Put – Take.

Uden sponsorernes velvillige medvirken, har vi ikke mulighed for at afholde fiskedagen.

 

 

På foreningernes vegne

 

Erland Sørensen

Ikast Sportsfiskerforening.
 

Skulle nogle af vores sponsorer været interesseret i at yde et bidrag til næste års fiskedag så kontakt formanden. 

Lej vores båd for 100 kr. pr.dag. Der er 3 redningsveste med. max 3 mand ombord, 2 mand min.(da båden er lidt tung).
Åre og motor, ekskl. benzin, bådtrailer medfølger.
Kontakt Kaj for yderligere info og leje.
29665742
.



VIGTIGE MEDDELELSER FRA ISF BESTYRELSE.

 

Foreningen har sammenlagt ca. 45 km. fiskevand til ialt 85 medlemmer, hvilket er ca. 500 meter pr. næse. Det er jo ren luksus. Dog er der strækninger som der stort set ikke fiskes på, men alligevel medfører udgifter til leje og administration. Bestyrelsen har derfor opsagt 2 af vore mindst brugte stykker fiskevand.

Det gælder kort nr. 15, - Storå ved Ikast By.

   -                -           8, -  Rind Å ved Høgild.

 

Desuden har bestyrelsen opsagt alle lejemål i Vorgod Å. Ikke fordi vi ikke har penge til det, eller ønskede at komme af med det. Årsagen er kort fortalt, at i forbindelse med en forespørgsel til lodsejerne, om muligheden for at efterkomme et ønske fra Viborg Sportsfiskerforening om medfiskeret, medførte en reaktion fra vor største lodsejer, som for bestyrelsen umuliggjorde et fremtidigt godt samarbejde.

Det gælder derfor kort nr. 13 og 14.

 

NYT FISKEVAND:

Bestyrelsen har netop lejet ca. 150 meter attraktivt fiskevand hos Johannes van Heesch, Dueholmvej 1. Det ligger på vestsiden af Karup Å nedstrøms Vridsted.

Nærmere information på generalforsamlingen.

Som en gammel Karup Å forening, er vi glade for at kunne tilbyde vore medlemmer fiskevand i den gode ende af åen.




VIGTIGT:
Skjernåsammenslutningen har lavet nye regler. Det er MEGET vigtigt, at disse læses inden du tager på tur til Skjernå-systemet. Se følgende link:
http://skjernaasam.dk/php/Nyheder.php?method=seneste&values[contentid]=44 Se mere i menuen under Skjernå regler

Fotokonkurrence: Læg flotte fotos - natur eller fiskerelaterede ind under fangstanmeldelse - og deltag om en fed præmie, som præmieres til generalforsamlingen - Husk kommentar til billedet, samt navn.

Karup Å sammenslutningen har fremover lavet fælles fangstrapportering. hvis du derfor fanger en fisk i Karup å, så anmeld den på nedenstående link: http://www.karupaa.dk/dk/fangstrapport/frap_main.asp?forening=ISF

Borris har igen meldt sig ind i Skjernå sammenslutningen, hvilket vi synes er en rigtig god og vigtig beslutning.

Se info/billeder om vandløbsrestaurering/gydning på siden:
www.gydebanker.dk
Husk, at medlemmer gratis kan låne nøgle til hytten ved Karup å, så man kan komme ind i læ og evt. spise sin madpakke. Nøglen kan fås hos Seatrout, Herning. Dog kun, hvis hytten ikke er udlejet. Nøglen er kun til dagbrug, og gælder ikke til overnatninger.

Indberetningspligt:
Medlemmerne, samt dagkortbrugere skal indberette deres fangster straks ved hjemkomst - enten ved at indberette under fangstanmeldelse på denne side eller ved henv. til bestyrelsen. Dette for at vi bedre kan fortælle både vores medlemmer og kommende medlemmer, hvordan fiskeriet er netop nu, samt hvor gode vores fiskevande egentlig er. Vi håber på jeres opbakning.

Fremover vil du blive tilmeldt vores mailservice, når du henvender dig til webmaster/siden. Hvis du vil afmeldes nyhedsbrevet, så send en mail til webmaster.

ISF tilbyder guideservice ved vores vande. Se i indholdsfortegnelsen!