Antal besøg:

Click here to try it FREE

Gode minder... skal da deles med nogen.

Drengedrømme skal da udleves !!!

Mine tidligste lystfiskererindringer udspiller sig på havnen i Hou, syd for Århus. Jeg er 6 år, og sidder i korte bukser med benene dinglende ud over kanten til havnebassinet. I hånden holder Jeg en snøre. For enden af snøren sidder et ´rødspætteforfang´ med sandorm. Min far kastede det ud i havnebassinet……og nu sidder jeg og venter. Det er sommer, der dufter af tjære og tang, mågerne skriger …..jeg er spændt som en fjeder….tænk, hvis noget bider på…. Sådan begyndte mit lystfiskerliv…..med masser af ålekvabber og krabber…..og jeg var lykkelig. Næste forår fik jeg min første fiskestang en 5´ glasfiberstang…knaldgul…min yndlingsfarve. I Midtjydsk Sportsmagasin fik jeg hældt mere benzin på lystfiskerdrømmene…..og fik et dagkort til Karup Å…..stykket ved Skygge … som i manges øjne ikke er det mest interessante, men, når man lige er fyldt 7 år, og har en ny knaldgul fiskestang i hånden, …. Så er det det bedste sted i hele verden……og et par timer senere var min skæbne beseglet……..der - inde,under broen gemte sig nemlig en gedde, og den blev irriteret på det blink der nu for 117 gang blev trukket forbi…..haps…NØØØJ, hvor det rykker i sådan en lille fiskestang, når en gedde på – nøjagtig - 56 cm – forsøger at vriste sig fri…..og drengen som holder stangen ikke er større end en spadserestok. Men, den blev trukket langt op på land, og tæsket sønder med en rund marksten, som lå godt i en lille drengehånd….og blev så uden tøven holdt inde på maven, liggende i t-shirten. Jeg viste stolt gedden til min far som ventede på p-pladsen. Han holdt i vores nye folkevogn årgang 69´ …1200 cc og 33 hk. Han kigger opfra lokalavisen og udbryder ”tak skal du ha´ !!! – hvad kan man bruge den til ? ”Hvis ikke jeg havde så stor respekt for min far…hænderne sad ofte lidt løst på ham…så havde jeg nok spurgt om han var dum eller hvad…Men, jeg nøjedes med at sige at den skulle med hjem og spises til middag. Derhjemme var min mor ikke mindre skeptisk…og blev lidt skræmt af uhyret, som nu lå på køkkenbordet….jeg havde jo været den store fanger…nu var det op til hende at tilberede maden….til os sultne mandfolk…!!! Den smagte fantastisk med persille, hvid sovs og kartofler til. Vinteren efter holdt Børge Munk Jensen – munken – foredrag i Ikast Sportsfiskerforening. (Journalist og fast skribent på B.T. - han er dog rejst til fiskevande – endnu ukendt for os levende) Han viste lysbilleder og smalfilm…både fra Namsen, hvor han nærmest var pioneren indenfor laksefiskeriet, og stærkt medvirkende til at det virkelig fik et opsving – og også fra nogle af hans mere eksotiske fiskerejser, hvor man så ham kæmpe med blue marlin og kæmpetunfisk….jeg slugte det råt…Dagen efter kunne jeg fortælle mine skolekammerater at min helt … det var Børge Munk Jensen…han kæmpede med store laks i rivende elve og brølstærke blue marlin…..og så har han fanget en fisk som vejer over 200 kg..!!!Det aftvang respekt fra kammeraterne.Tænk, du kender en som har fanget en fisk på over 3 meter..!!!

Mange år senere, sidder jeg i fighterstolen på Romolus II. Stedet er Mauritius, det indiske ocean. En lille vulkanø, omkranset af koralrev. Beliggende ca 850 km øst for Madagaskar. Jeg har en polstret fightervest på, og sidder i fighterstolen. De to karabinhager foran er klikket på det store penn international 130 hjul….. selve stangen er sikret med snor og karabinhager, som er fastgjort i dækket. Der tages Ingen chancer her…..en blue marlin som pludselig mærker modstand, har fantastiske kræfter…og Deraf navnet…game fish…. Vægten og rykket fra den store fisk….vi ved endnu ikke hvor stor, forsøger jeg at få ned i benene…så er der en chance for ikke at blive totalt udmattet inden for det første kvarter. Der er næsten ingen line tilbage På hjulet, og det bliver flået af med en sådan hast, at for at 130 pund nylonlinen ikke skal smelte over, Så er lineføreren simpelthen fjernet….nu er der over 1 kilometer line ude, som skal pumpes hjem. Stangspidsen frem….drej på hjulet..en, to, måske tre omgange…så strækkes benene, og modstanden er mærkbar, snart springer sveden frem….vi er i troperne, og temperaturen er ca 30 grader i skyggen. Efter en time ser det ikke for godt ud….det er som tovtrækning….jeg vinder lidt hjem på hjulet, og Når det passer den blå marlin, bliver det rykket af igen på få sekunder….Satans, så varmt det er…..jeg koger, og kan mærke varmen gør mig en smule ør….men, hvad jeg Også mærker er, at der ikke er mere hud tilbage på højre hånd….som krampagtigt drejer på den ´store kaffemølle´ af et fiskehjul…….jeg viser hånden til dæksmanden, som straks kommer med En arbejdshandske…!!! –det er sgu ikke hver dag, der skal arbejdshandsker til for at hale en fisk Hjem !!! Jeg får også stukket en flaske vand i hånden…..aah, det gør godt….og så lige en kasket På hovedet……det hjælper….nu kan jeg tænke klart igen…..og sidder og bliver godt gal i hovedet. Nu skal jeg fan´me vise den ´skide fisk´, hvem der bestemmer her….jeg tager mig selv i at sidde og Råbe ud over havet…….eder og forbandelser flyver ud af munden på mig. Det hjælper faktisk lidt.. For nu har jeg fået overtaget, og det føles som en sejr at jeg kan se der kommer mere line på hjulet, End ´den´ kan nå at rykke af…..det bliver helt ´overskudsagtigt´ , så jeg spørger forsigtigt dæksmanden, John, som er kreoler, men, har lært lidt engelsk i skolen: How big do you think it is ??? Svaret kommer hurtigt…. 180 maybe 250 …Jeg er lykkelig. Det er min tredje tur herned, og drømmen Om en blue marlin er ved at gå i opfyldelse, men, at den måske er så stor som 250 pund…det er Mere end jeg havde turdet håbe på…..jeg ville være glad for en på 120 pund…..Endnu en time går, og nu ser vi fisken i overfladen for første gang….skipper og dæksmand Taler hurtigt sammen på kreolsk. Jeg synes jeg har let ved fremmedsprog, og har efterhånden rejst I mere end 30 lande, men, her må jeg give op. Selv efter flere ture herned, kan jeg ikke plukke et Eneste ord ud, og vide hvad det betyder…men, da John siger ”BIG ONE” , da forstår jeg først rigtig, Hvad der sidder for enden af linen, ca 100 meter agterude…. Der går endnu et kvarter, og jeg ved at nu er der ikke noget elasticitet tilbage i linen. De fleste store fisk mistes mindre end 25 meter fra båden. Det er et kritisk tidspunkt, men, den er kroget godt…både i Overmunden og undermunden….bare linen holder…..nu kommer skipper springende og finder En overdimentioneret baseballkølle frem, og to lange gaf. Der bliver råbt og lavet fakter. Min Fiskemakker og dæksmanden skal holde fisken ind til skibssiden, mens skipper hænger ud over Siden og gennembanker fisken….Det bider ikke meget på den – den ryster sig, så min makker og Dæksmanden hopper op og ned som et par kegler på en bowlingbane. Efter de første hundrede Slag falder den dog til ro….vi får den forsigtigt listet agterom, der er en åbning i hækken til netop At manøvrere en stor fisk indenbords. Selvom sværdet når helt hen til skipper, så må halen ligge ud Over hækken. Så bryder jubelen løs, og det er faktisk skipper og dæksmanden som jubler mest. Det viser sig at være den største fisk der er fanget fra deres båd. De ved hvad det betyder, for kan Man vise billeder af fangster, så er der flere kunder til båden. Samtidig er der penge i selve fisken. Der bliver sat et rødt flag i udriggeren, som betyder at der er marlin i båden, og så går det hjemad. Jeg sidder og ryster lidt, og ser først nu, hvor meget sved der driver ned af mig. Jeg har en fantastisk følelse i hele kroppen….og masser af respekt for den blå marlin, som ligger der. Tak for kampen tænker jeg, mens jeg kigger ned på det fantastiske blå øje der vender mod mig…….. Oceanets blå farve, som man bliver så afhængig af….lige nu er øjet mæt, men, trangen efter den blå farve vender tilbage….igen og igen. På jeddyen er der masser af folk samlet, og der stikkes næver frem mod mig. Tillykke – og Well done – blander sig med fransk og kreolsk. Nu er der indvejning og fotografering. Spændende øjeblik. Lyden af kæden som løber gennem taljen – beundrende blikke under store parasoller, hvor folk får en eftermiddagsdrink. Kokken er kommet ud i fuldt kokkedress med en kæmpekniv i hånden. Han skal sikre sig at der er kød til aftensmaden. Nu er det lige før fisken hænger frit….hold da kæft den er stor..næsten 4 meter…nøøøj, den vejer over 500 pund. Der bliver taget billeder og trykket hænder. En taxidermist er tilknyttet Centre De Peche, som stedet hedder. Han vil lave næbbet og halen, Så det kan komme hjem på væggen. Det koster lidt….men, jeg er ligeglad. Det er mit trofæ, og det skal hjem til Danmark. I dag, når talen falder på, hvor store fisk man fanger, så siger jeg …tja, jeg har en fiskehale derhjemme. Den måler 1,25 meter fra halespids til halespids….så bliver der meget stille….!!! Drengedrømme skal udleves….jeg har fanget en Blue Marlin væsentligt større end min helt nogensinde gjorde i sit prægtige lystfiskerliv.
 
Knæk og bræk
Kaj Bach